Tag Archives: Majs

Nakkekoteletter med stuvning af majs og kantareller

Jeg så Anders Aagaard fra Madklubben, lave en kotelet med stuvning af majs og kantareller i et madprogram for nogle uger siden. Umiddelbart syntes jeg kombinationen af majs og kantareller var lidt mærkelig, men når nu det er noget han vil servere i sin restaurant og vise frem på tv, var det jo nok ikke nogen dum kombination.

Man kan jo tage ind og smage eller, hvis man har selvtillid nok prøve, lave det selv. Jeg valgte alternativ nr. to – om jeg så havde selvtillid eller var dumdristig måtte vise sig 🙂

Det var slet ikke svært at efterligne og det smagte rigtig godt. Både kantareller og majs står godt til svinekød og sødmen fra majsene gik rigtig godt i spænd med den “jordede” smag fra svampene.

Ingredienser (2 personer):
2 nakkekoteletter
2 majskolber
200 g kanteraller
25 g smør
2 spsk mel
1-2 dl mælk

Tilberedning:
Skær majsene af kolberne og steg dem i et par minutter. Smag dem til med slat og peber og tag dem af panden.
Steg så kantarellerne i et par minutter Smag dem til med slat og peber og tag dem af panden.

Smelt smørret og rør melet i, så det bliver en ensartet masse. Rør så mælken i lid ad gangen, så man ikke får klumper og lad det så koge op, så det tykner. Konsistensen justeres med mælk for at tynde og mel for at tykne.
Kom nu kantareller og majs i sovsen og smag det hele til med salt og peber.

Steg korteletterne

Anret server og nyd.

Sprød, sprød og saftig kylling

Jeg er ikke den bedste til at planlægge langsigtet når det gælder mad, så det er ikke så tit jeg køber hele kyllinger, da der jo er mad til flere dage i sådan en, hvilket er flere dage længere end mit hovede, eller rettere min mave, kan overskue 🙂

Men en hel kylling giver bare så mange muligheder, så når jeg har samlet 5-10 forskellige ideer køber jeg en, da jeg burde kunne nøjes med dem når første kræet er købt.

I supermarkeder får man ikke kyllingebryster med skind på, men når man selv partere den sidder det jo på og der findes ikke bedre måde at hylde en kylling på end at stege dens brystfileter med sprødt skind. Endnu en bonus ved selv at skære fileten er, at den er ufattelig saftig i modsætning til dem man køber i supermarkedet, som man skal være varsom for ikke at stege tørre.

Jeg valgte at lave brysterne simpelt med en halv majskolbe, hvilket var rigeligt som frokost.

Hvis ikke man ved hvordan man partere en kylling er der en god video her.

Ingredienser (2 personer)
2 kyllingebryster med skind
1 majskolbe

Tilberedning:
Skær/knæk majskolben på midten og kog den i saltet vand i 10-15 min.

Drys salt og peber på kyllingen og steg den ved middel varme på skind-siden først. Den skal i hvert fald have 5-6 uden af blive rørt ved, så skindet ikke bliver ødelagt. Når man kan se den er stegt (kødet er hvidt) på den nederste halvdel vendes den og steges færdig på den anden halvdel.

Server og nyd.