Tag Archives: Gedeost

Amuse Bouche med rødbede, gedeost og rosmarin

Ja – jeg er glad for mad … det burde ikke komme bag på nogen.

Det er dog ikke det samme, som at jeg har konstante ædeflip – jeg synes bare smage og teksturer er noget af det bedste i verden. For at det netop ikke bliver ædeflip og unødige kilo rundt om på kroppen, er der flere “tricks” man kan lave. Et godt trick er amuse buches, som er små mundfulde man spiser inden måltidet.

Ved at servere en amuse buche får man flere smags- og teksturolevelser uden at spise en hel masse mere … gør man alligevel det, er det jo ens egen disciplin man have fat i 🙂

Det kan være bøvlet at lave amuse buches, da de often kan være lige så tidskrævende som en hovedret, men kun tager én mundfuld at spise. Denne opskrift er heldigvis meget enkel, man skal bare have noget rosmarinolie og det havde jeg jo allerede lavet 🙂

Med denne opskrift er det bare med at få imponeret dine gæster med en lille hapser inden måltidet uden du skal knokle ekstra tid i køkkenet 🙂

Ingredienser (ca. 10 stk.):
1-2 rødbeder (alt efter størrelse)
5 spsk cremet gedeost (Jeg brugte Tepstrups)
Lidt rosmarin olie

Tilberedning:
Skræl rødbeden og skær skiver me en tykkelse på ca. 1/2 cm.
Smør en lillesmule neutral olie på og drys lidt salt over.
Bag ved 150 grader i ca 1 time.

Smør en klat godeost på en skive og læg en anden skive oven på som en lille “sandwhich”.

Dryp lidt rosmarinolie henover hver “sandwhich”.

Server og nyd

Tapas :-) Grillet gedeost på grillet peberfrugt og grov oliventapanade

Tapas er grundlæggende ret fantastisk – simpel mad, med masser af smag.

Der hvor filmen nogen gange knækker er når jeg vil lave en tapastallerken og går i gang med 5-8 retter, der hver især ikke tager særlig lang tid, men gange 5-8 gange bliver det pludselig til et par timer. Det holder mig dog ikke fra at lave tapastallerkener fra tid til anden, men er man afskrækket fra at bruge et par timer i køkkenet, skal man bare gå tilbage til grundkonceptet i tapas, som er en lille snack.

En fantastisk lille snack er grillet peberfrugt med grillet gedeost og oliventapanade på toppen. Når peberfrugt bliver grillet får den en super smag, som både er sød, røget og en lillesmule syrlig samtidig. Det matcher gedeostens creamethed og olivenens lette bitterhed perfekt.

Nu skal det ikke blive en dårligvane at snacke en masse, men nogen gange har man gjort sig fortjent til det og så er det bare ud i køkkenet og gå i gang 🙂

Ingredienser (2 personer):
4 skiver gedeost (ca. 1/3 af en rulle)
10 sorte oliven (dem med sten smager af mest)
1 rød pebber

Tiberedning:
Fjern stene fra olivene (giv dem et tryk så er stenene lige til at pille ud).
Hak dem groft og bland med lidt olivenolie og salt.

Rist peberfrugten hel til skindet er helt brændt. Enten under gril i ovnen eller direkte på blusset hvis man har gas.
Lad det køle af og skindet er lige til at pille af
   

Skær peberfrugten i strimler og læg skiverne af gedeosten på.
Give det 4-5 min under gril i ovenen
Put en skefuld af den grove oliventapanade på hver skive ost

Server og nyd.

Cheese cake som amuse bouche – gedeost, karameliserede rødløg og balsamicoglace

Jeg har flere gange lavet tærte med gedeost, karameliseret rødløg og balsamicoglace til forret, så jeg ved at smagskombinationen er god. Jeg har så også en tilbagevendende trang til at snyde når der kommer gæster og har i længere tid tænkt om ikke man kunne bruge samme smagskombo, men lave det så det ligner en dessert. Da det jo er ost, er det jo oplagt at få det til at ligne en cheese cake.

På trods af jeg aldrig har lavet cheese cake før og har læst om Maikens frustrationer kastede jeg mig ud i det med ophøjet ro og masser af selvtillid.

Da gedeost er ret mættende tænkte jeg at lave en lille en og skære den så stykkerne var i amuse bouche størrelse. De blev så lidt større (2-3 bidder) men ikke fedtede, som jeg ellers havde troet, så man kan faktisk godt lave dem i rigtig en-mundfuld-størrelse og spise dem med fingrene.

Resultatet blev i al beskedenhed ret godt – det var ikke svært at lave, men lidt omstændigt.

Ingredienser (4 stykker)
Bund
30 + 30 g smør
60 g mel
lidt salt

Fyld
50 g cremet gedeost

Topping
¼ rødløg
1 tsk honning

Glace
5 spsk balsamico
1 tsk sukker
¼ blad husblas

Tilberedning
Jeg har ikke nogen lille springform, men tog og forede en stor udstikker med strimler af bagepapir, hvilket virkede rigtig godt.

Smuldr mel og de første 30 g (koldt) smør sammen til en mørdej. Lad det evt. lige ligge på køl i 10-15 min og rul det så ud til en tykkelse på ca. 3 mm.
Bag det i 10-15 min ved 175 grader.
Lad det køle i 20-30 min og bræk det så i mindre stykker.
Smelt de sidste 30 g smør, hæld det over mørdejs stykkerne, bland det forsigtigt og læg det som bund i formen.

Sæt det i køleskabet i en 20 min til bunden har sat sig.

Hak rødløget fint og brun det lidt på panden.
Kom så honning ved og lad det karamelisere over et par minutter ved middel varme.
Hæld løget ud på bagepapir og lad det køle.

Kom husblasen i koldt vand og lad det ligge min. 5 min.
Kog balsamico og sukker, så det reducere ned til ca. 2/3 og smag det til slut til med enten lidt mere sukker eller balsamico, hvi det er nød vendigt.
Rør den udblødte husblas i balsamicoen mens den stadig er varm og lad den her efter køle af, så den bliver kold nok til ikke at smelte osten når den hældes over. 5-8 minutter skulle være fint.

Smør gedeosten ud over bunden. Pres det lidt og sørg for at få det helt ud i hjørner og kanter, så den bliver pæn når den kommer ud af formen.

Drys de karameliserede rødløg over osten.

Hæld glasen over og sæt “kagen” i køleskabet en times tid.

Kør en kniv mellem formen og bage papiret hvis den ikke lige selv slipper og hiv så forsigtigt strimlerne af bagepapir af “kagen”.

Anret den evt. med lidt frisk oragano på toppen.

Server og nyd.