Første forsøg på at lave gnocchi – close but no cigar

Jeg har aldrig prøvet at lave gnocchi før, men da der forleden var en rest kogte kartofler fra dagen før var det oplagt endeligt at få det prøvet af.

Et hurtigt kig på “the inter-web” og sikrede mig at resten af ingredienserne bare var æggeblomme og mel, som allerede var her hjemme – det var bare at gå igang.

Det store spørgsmål er som om det ville være svært, for som det er med sådanne ting, finder man først ud af om konsistensen i dejen er god EFTER man har kogt dem … og for at være ærlig, så var den der ikke helt. De blev lidt for bløde i det, til jeg kan være bekendt at lægge en opskrift op.

Konsistensen var dog det eneste der ikke var som det skulle være 🙂 Jeg havde fundet nogle poussiner son jeg lavede til. De havde fået lidt frisk salvie og rosemarin inden i og var første kogt sammen med nogle løg der var brunet lidt af i en 15-20 min. Bagefter blev de drysset med salt og peber og brunet af på en pande så de fik lidt sprødt skind.

Resten af væden, poussinerne havde kogt i, blev reduceret og så jævnet med lidt mel og mælk, og blev dermed til sauce for gnocchierne.

Smag var der masser af i retten, så jeg må på hesten igen med gnoccierne, så jeg kan få smidt en opskrift op.

Cucumber shooter

Jeg misunder de gode kokke som kan lave retter som er lette i smagen – selv er jeg nemlig bange for at en enkelt komponent overdøver resten, hvis den smager bare lidt for meget … men, men, men – man lære det jo ikke hvis ikke man prøver.

Mit første forsøg blev en amuse bouche, med simpel sommersmag af agurk og mynte.

Ingredienser (2-3 personer):
1/2 agurk
Salt
Citron
1/2 dl mælk
6 blade mynte

Tilberedning:
Skræl agurken og blend den.
Hæld den gennem en si, så der kun er saften tilbage.
Smag til med lidt salt og nogle dråber citron (lidt ad gangen med begge dele, da agurksmagen er let og mild og derfor hurtigt kan overdøves af salt og citron)
Sæt den på køl indtil den skal serveres

Kom mynten i en morter og mos den godt.
Hæl så mælken i, rør det rundt og lad det trække 5-10 min.
Sigt det så resterne af myntebladene tages væk.
Lun det op til ca. 60 grader og pisk det til skum i en mælkeskummer (eller med et piskeris)

Anretning:
Hæl saften i et shot glas og læg forsigtigt skummen ovenpå.

Server og nyd.

Konklusion:
Meget kunne gå galt, men alt i alt var smagen ok – min kæreste syntes den var rigtig god, men jeg havde planlagt en mere kompleks smag, så det er nok derfor jeg selv kun siger ok.

Smagen af agurk var mere gennemtrængende når man fik en hel mundfuld, end da jeg bare prøve smagte med en teske, så jeg kunne have givet lidt mere citron i den.

Jeg fik ikke så meget skum som ønsket (det var meningen der skulle have været skum til kanten af glasset). Jeg troede det måske var pga. af mynten, men fandt ud af dagen efter at mælken var begyndt at skille, den smagte fint, men kunne ikke holde på luften. Endnu mere smagte skummet mindre af mynte end mens det bare var “mælk”, så der skal mere mynte i næste gang.

Når nu jeg fandt ud af at saften kan bære mere smag har jeg lyst til at prøve at putte lidt yoghurt eller kærnemælk i skummen næste gang for at få noget syrligt modspil og måske lidt gele af ærter i bunden for at give en mere kompleks smag, samt lidt tekstur

Var det et succesfuldt eksperiment?
Ja det var det. Jeg er blevet væsentlig klogere på at lave en let, med kompleks smag – dog med masser af plads til forbedring 🙂

Kartoffelskum

Jeg har fået det på restauranter og set det i kokkeprogrammer på TV, så nu måtte jeg prøve det selv – nemlig skum.

Min umiddelbare tanke var at det nok var en slags smagsat mælkeskum, som man bruger i cappuccino og café latte, så jeg baserede min på mælk. Jeg har bl.a. fået kartoffelskum på en restaurant, så da jeg alligevel kogte kartofler blev det kartoffelskum jeg lagde ud med … ja det var også fordi kartofler jo indeholder en del stivelse, så jeg om ikke andet bare ville ende med en tynd mos, hvor jeg bare kunne komme flere kartofler i – ja der er ikke noget galt i at have en plan B 🙂

Ingredienser (til ca. 1/2 l skum):
1 1/2 dl mælk
4 mellemstørrelse kartofler (ca. 120 g i alt)
Salt og peber

Tilberedning:
Kog kartoflerne og pil skralden af (eller skrald dem først)
Lun mælken op til 50-60 grader i en lille kasserolle. Bliver den for varm får den “risengrødssmag”.
Mos kartoflerne ud i mælken med en gaffel og giv det så en ordentlig tur med en stavblender indtil det får en cremet, let og luftig koncistens.
Smag til med salt og peber.

Konklusion
Af at eksperiment og første forsøg var det en klar succes. Skum er meget lettere end alm. saucer og giver en interessant koncistens – det det smager og “fugter” retten, men fylder ikke rigtig i munden, som man ellers tror når man ser det på tallerknen.
Kartofler smager ikke af så meget, så jeg tror det er let at bruge denne base og smagsætte den, med forskellige reduktioner. Man kan også rimelig let ændre i konsistensen ved at bruge mere mælk.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver skum 🙂

Køleskabets sidste nadver = tærter

Køleskabet stod af i lørdags og så var der nogle ting som enten skulle bruges hurtigt eller smides væk. Der var bl.a. nogle æg og noget smør, så jeg gav mig i kast med at eksperimentere lidt med desserttærter som ikke er min stærkeste side.

Begge tærter lavet på en klassisk mørdej á:
100 g smør
200 g mel (til desserttærter erstatter jeg 50-70 g mel med flormelis)
1 æggeblomme
lille drys salt

Normalt hakkes koldt smør ud i melet så det bliver grynet, men pga. køleskabet havde jeg kun blødt smør og kunne heller ikke sætte dejen tilbage på køl. Jeg fandt derfor på et lille trick der gjorde dejen mulig at håndtere – nemlig at rulle den ud mellem to stykker bagepapir og så trække det øverste af og vende den udrullede dej i formen. Dette vil også kunne gøres med en normal fast dej, da den alt andet lige bliver lettere at håndtere (jeg synes let jeg kan få prikket hul i en mørdej når jeg skal lægge den i formen)

bages ved 175 grader i 20-30 min. alt efter tykkelse (den skal være gylden)

1. Banan-, kaffecreme- og kakaotærte

Jeg har i lang tid (5-6 år) gerne ville prøve lave en dessert med banan, kaffe og chokolade, så lørdag gav jeg mig endelig i krig.

I bunden erstattede jeg 10 g mel med kakao pulver og så lavede jeg en creme med kaffesmag.

Cremen var:
1 æg
50 g sukker
1 1/2 dl. mælk
2 tsk instant kaffe
1 spsk Meizena hvis cremen skal bages (som den skal i denne tærte)

Jeg havde aldrig lavet creme før, men det er let, så længe man er tålmodig.

Pisk æg, sukker, meizena og mælk godt sammen og sæt så over middel varme (den skal ikke koge), mens der heletiden røres i det (hvis ikke man gør vil ægget stivne og klumpe). Nu glæder det om at være tålmodig for de første 6-8 min sker der ikke rigtig noget, men så pludselig begynder den at blive tykkere – ren magi 🙂
Bliv ved med at røre og tilsæt instant kaffen (det opløses nemlig lettest i varm væske). Når den har den ønskede tykkelse tages den af varmen og hæles i den forbagte tærtedej eller i en skål indtil den skal bruges – vigtigst er det at den kommer ud af den varme gryde, så ægget i den ikke klumper i bunden.

Bananskiver og cremen kommes i den forbagte tærtedej og bages yderligere 10-15 min. ved 175 grade

Ærligt – så kunne jeg smage det var første forsøg med denne smagkombination, selvom cremen alene smagte af kaffe, blev den næste overdøvet af banansmagen og der kunne også have været mere kakao i bunden – men af et første forsøg var det OK og kombinationen har potentiale … og ja, det var først bagefter jeg fandt ud af man skulle putte maizena i creme der skal bages, så konsistensen af min creme var lidt grynet … live and learn 🙂

2 Skovbær tærte

Her brugte jeg bare en masse bær i den forbagte tærtedej (frosne brom- og jordbær, som køleskabet også nægtede at holde frosne). Dryssede kun 1 spsk sukker henover hvad der ca. var 1,2 kg frosne bær, for det ikke skulle være for sødt og lod det lige trække en 10 5 min. inden jeg hældte dem i den forbagte tærtedej og kom en god håndfuld hakkede mandler på toppen. Bagte det hele i ca. 20 min.

Smagen var dejlig frisk og smagte af frugt. Jeg tror der skal en skefuld sukker mere næste gang, men så heller ikke mere.
Et problem jeg ikke havde forudset, var hvor meget væske der var i bærene. Det gjorde bunden lidt blød, da den sugede væsken. Næste gang vil jeg gøre to ting anderledes. Jeg vil pensle dejen med lidt æg og bage den 3-4 min inden der skal bær i, da det muligvis vil “beskytte” dejen og holde den sprød og så vil jeg dræne væsken fra bærene inden de kommer op i den forbagte dej.