Bloggen flytter og får et facelift

For godt et år siden skrev jeg første indlæg på bloggen.

Det var primært for at have et sted hvor jeg kunne gemme mine opskrifter, så jeg kunne huske hvad jeg havde lavet og nå at få griflet de små fif ned jeg opdagede undervejs i mine eksperimenter.

Det var da også fordi jeg var nysgerrig på om andre ville synes om det jeg lavede, for mine venner synes jeg laver god mad, men ville folk jeg ikke kender også synes om det?

Der er sket en del siden første indlæg.

Jeg har fundet ud af der er andre, som kan lide hvad jeg går og laver i køkkenet. En masse kommentarer, fra folk der følger bloggen via bloglovin, via e-mail nyhedsbrev og folk der er Facebook fans. Alt sammen noget der gør mig rigtig, rigtig glad. Bliv endelig ved! Hver gang der dukker en ny kommentar, bloglovin / e-mail abonnent eller facebook fan op får jeg et smil på læben 🙂

Fokus har ændret sig med tiden. Jeg laver ikke længere kun mad for min egen skyld. Jeg laver nu også mad for at kunne dele min passion for maden med alle jer der læser med.

Nu har jeg så valgt at give bloggen sit egen hjem på www.lofoloco.dk og et nyt udseende – så håber jeg I kan lide det.

Glæder mig til at “se” jer på det nye LOFOLOCO

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Det er lige præcis nu hylden blomstrer, så det er bare med at komme i gang … Det har min kæreste, så også sagt på samme tid de sidste to år, men i år blev det endelig til noget.

Havde jeg vidst hvor let det var og hvor godt det smagte, havde jeg med garanti taget mig sammen de andre år også. Hylden er lige nede i gården og fra køkkenvinduet kan man se nok blomster til de første 50 liter, så lettere bliver det altså ikke.

Jeg hælder til at bruge økologiske råvarer, men jeg ved ikke om hyldeblomsterne nede fra gården kan betegnes som økologiske. De er med garanti ikke sprøjtet, men lider muligvis lidt af “passiv rygning” fra dem der ryger, når de griller dernede. Til gengæld er opskriften fra min kærestes veninde, som er naturvejleder på Bornholm, hvilket jo er et garantistempel i sig selv 🙂

Selvom det er let at lave, var det alligevel min kæreste der lavede det meste. Det var ikke fordi jeg var doven (selvom jeg godt kan være det), men fordi det var hende der kunne tyde den håndskrevne opskrift … og så er det vildt hyggeligt at være i køkkenet sammen.

Hjemmelavede ting har bare kvaliteter købte ting ikke har. Man kan styre balancen, så det smager præcis, som man selv vil ha’ det. Det hyldeblomstsaft jeg normalt køber smager godt, og jeg havde vænnet mig til at “sådan smager hyldeblomst”. Den version jeg (øh … vi) lavede smager mindre sødt og mere af hyldeblomst – hvilket  jeg sætter stor pris på. Om den er god til børn ved jeg ikke (har ikke haft testpersoner inden for rækkevidde endnu), men ellers tilsætter man bare noget mere sukker – det kan man sagtens gøre efterfølgende.

Er der et træ med hyldeblomster i nærheden er det altså bare med at komme i gang.

Ingredienser (ca. 2 liter koncentreret saft):
ca. 20 buketter/klaser hyldeblomster
1 1/2 kg sukker
1 1/2 l vand
2 citroner
50 g citronsyre

Tilberedning:
Klip de store stængler af blomsterbuketterne, hvis der sidder nogen på.

Vask citronerne og skær dem i skiver.

Kom hyldeblomster, citronskiver, sukker og citronsyre i en stor skål eller gryde.

Kog vandet og hæld det i skålen med de andre ingredienser.

Rør lidt til sukkeret er opløst.

Dæk det til og lad det så trække ca. 4 døgn i køleskabet.

Hæld det gennem en si, så kun saften er tilbage.

Saften blandes med 5-6 dele vand når den skal drikkes.

Server og nyd 🙂

Macarons uden sort magi

Har man ikke smagt macarons, bør man gøre det. En lille, lækker fransk specialitet, som efterhånden kan findes en del steder hvor der langes kager over disken (i hvert fald i København).

Sprød på ydersiden, lidt sej inden i, cremet fyld og med med alskens kombinationer af farver og smag.

Nu har jeg efterhånden læst, set og hørt en del om at macarons er svære at lave, samtidig med der er en masse små tips, tricks og overtro i de fleste opskrifter. Så tænkte jeg “hvor svært kan det være?” … ærlig som jeg jo altid er på bloggen, tog det kun 8 forsøg, før jeg havde en hel plade med perfekte macarons. Så må man gøre op med sig selv, om det er svært.

Faktisk synes jeg ikke det er svært. Det eneste det rigtig kræver er rutine, da det er et spørgsmål om konsistens i dejen. Når man har lavet nok portioner, ved man hvordan dejen skal se ud og så kører man bare derud af. Svært? nej ikke rigtig, men det kræver tålmodighed at få rutinen.

Jeg er stødt på en del ting i opskrifter, som går lige fra yderst meningsfuldt, til direkte sort magi – ok der er endnu ingen, som har sagt man skal have en hvid kat i køkkenet og bage dem ved fuldmåne, men det er lidt derhen af. Heldigvis fandt jeg Brave Tart, som har punkteret en del af disse myter og dermed gjort det lettere for alle os andre.

I følge macaronpolitiet er der strenge regler for hvordan en macaron skal være, for at man må kalde det en macaron. Nu er det jo en fransk specialitet, så de er ret strenge. Nogle af dem der fik hugget hovedet af under den franske revolution var faktisk ikke adelige, men folk der havde bagt dårlige macarons … eller det er i hvert fald hvad jeg har hørt 😉

Hvornår er det så en macaron?
1. Den skal have en blank overflade.
2. Den skal have en “fod”.
3. Den må ikke have en spids på toppen.
4. Den skal have en sprød overflade.
5. Den skal være lidt sej inden i.

For at dette skal lykkes er der faktisk kun 3 ting man skal ære opmærksom på.
1. Konsistensen af dejen.
2. Temperaturen i ovnen.
3. Bagetiden.

Konsistens
Konsistensen i dejen er det sidste skridt når man laver macarons. På engelsk kalder man det for “macaronage”, som vel oversættes til noget i retning af “macaronering”. Her klemmer man luft ud af marengsmassen, som er en del af dejen. Klemmer man for lidt ud er dejen for “hård” og man får spidser på sine macarons. Der er også større risiko for at de sprækker, da der ligesom kommer små “fuger” når man sprøjter dem ud på bage papiret, samt at overfladen ikke bliver rigtig blank.
                                               For “hård” dej – spidser på toppen

Får man til gengæld klemt for meget luft ud, bliver dejen for “våd”. En “våd” dej hæver ikke rigtigt og den er meget svær at styre når man sprøjter den ud på bage papir.

Dejen er god, når den, udsprøjtet i portioner, kan holde sin form på ca. 4-6 mm høj og en diameter på ca. 5 cm, samtidig med den “smelter” ind i sig selv, så der ikke kommer nogen spids på toppen.
                                             ok dej – ingen spidser og flyder ikke ud

Temperatur
Temperaturen i ovnen har betydning for overfladen på macarons. Får de for høj varme krakelerer overfladen. Ovne er ret forskellige, så her må man altså prøve sig lidt frem. Jeg har prøvet 190, 160 og 150 grader og i min ovn skal de have 150 grader. Jeg har ikke prøvet at give dem for lidt varme, så jeg ved ikke hvad der så sker.
                         For høj temperatur – sprækket overflade og ingen “fod”

                                    Rigtig temperatur – blank overflade og “fod”

Bagetid
Endelig er der bagetiden. Får de for lang tid, bliver de sprøde hele vejen igennem. Hvis de får for kort tid, hænger de fast i bagepapiret og går i stykker når man prøver at pille dem af . Også her er ovne forskellige, men i min ovn er det ca. 13 minutter for perfekte macarons, mens de begynder at bliver for hårde, allerede omkring 15 min. og for klistrede hvis de for under 11 1/2.

Mandelmel
Mandelmel er ikke det mest almindelige i danske supermarkeder, og selvom Brave Tart siger man sagtens kan lave dem uden, synes jeg det smager godt når der er mandelmel i. I stedet for at skulle i et bestemt supermarked eller en specialforretning, fandt jeg ud af hvor let det er at lave det selv. Det giver også flere muligheder for at eksperimentere med andre nødder end mandler, som Brave Tart også har gjort 🙂

Strategi for macaron jomfruer
1.)
Jeg har selv set en masse forskellige variationer med farver og smagskombinationer, og min kæreste kan til tider blive lidt utålmodig, men lav basisopskriften indtil du har konsistensen, temperaturen og bagetiden på plads – alt andet skaber bare forvirring.

2.)
Med lidt hurtig hovedregning kan opskriften på macarons divideres med 3. Så længe man øver sig, skal man bare lave små portioner. På den måde føles det ikke lige så ærgerligt, når de ikke bliver som de skal.

3.)
Vær lidt systematisk ved kun at ændre på én parameter (konsistens, temperatur, tid) ad gangen og tag evt. billeder mens du øver dig, så du kan sammenligne konsistensen af dejen.

Ingredienser (ca. 45 stk):
3 æggehvider
75 g sukker
90 g mandler (eller mandelmel)
135 g flormelis
3 tsk vaniljesukker

– Fyld, smørcreme med kaffesmag –
1 æggeblomme (pastauriseret)
100 g smør
75 g sukker
1/3 dl espresso

Tilberedning:

– Mandelmel –
Smut mandlerne og tør dem med køkkenrulle, så der ikke sidder vand på dem.
Kom mandlerne i en foodprocesser, blender eller morter og giv dem en tur til det er fint pulver/krummer. Man kan evt. komme lidt af flormelisen ved, så det klistrer mindre. Sigt det så der ikke er klumper i.

– Macarons –
Bland sukker og æggehvider og pisk dem godt og grundigt (ca. 5 min). De skal være helt seje og blanke.
                                                      Seje, blanke æggehvider

Sigt flormelis og mandelmel ned i de stive æggehvider og rør det forsigtigt i – det skal kun lige samles til en fast og luftig dej.
                                                             Fast og luftig dej

Pres så dejen mod siderne af skålen med en dejskraber. Skrab den op og “fold” den sammen igen. Dette er hvad der kaldes “macaronage” og det gøres indtil dejen har den rigtige konsistens. Man kan teste konsistensen i dejen, ved at tage en skefuld op og dryppe den ned på resten af dejen. Hvis den “smelter” ind i resten af dejen på 20-30 sekunder er dejen som den skal være.
                                                                   Macaronage

                                                                      Færdig dej

Kom forsigtigt dejen i en sprøjtepose (er man for voldsom slår man mere luft ud af dejen og den kan bliver for tynd).
Kom bagepapir på en bageplade og sprøjt cirkler der er lidt mindre end 5 cm i diameter. Husk at lade der være mindst 1 cm mellem hver, da de flyder lidt ud efter at være blevet sprøjtet. Bank bageplade halvhårdt i bordet, så eventuelle luftbobler brister (luftbobler kan få overfladen til at flække under bagningen). Er der luftbobler i overfladen der ikke er bristet, prikker man dem lige med noget spidst, så de brister.

Bagepladen sættes oven i en tom bageplade og de kommes i en forvarmet ovn ved 150 grader og bages i 12-13 minutter. Halvvejs gennem bagningen vendes bagepladen, så alle macarons bages ens.

Når de er kølet af kan de tages af bagepapiret. Hvis de stadig klistrer lidt til papiret, kan man løsne dem med en tynd, skarp kniv.

– Smørcreme –

Lad smøret stå ude i ca. 20 min så det bliver blødt.

Kom espresso og sukker i en lille gryde og varm det forsigtigt op indtil sukkeret er opløst, og det bliver til en sirup. Lad det køle af i et par minutter, så bunden af gryden er til at røre ved med hænderne.

Pisk æggeblommen i det bløde smør og tilsæt herefter sirupen lidt ad gangen under konstant omrøring. Rør til det er en ensformig masse.

Kom cremen på en sprøjtepose og sprøjt et lag på bagsiden af en macaron, og læg en anden macaron oven på.

Læg de færdige macarons i køleskabet så cremen sætter sig og tag dem ud 10-15 min. inden de skal serveres, så cremen ikke er for hård, når de spises.

Server og nyd.

Koteletter og asparges med “jord” på

Asparges er herlige!

En let og delikat smag, som næsten kun fortjener at skulle nydes ren … NÆSTEN.

Selvom asparges sæsonen kun lige er startet, ville jeg gerne rykke lidt ved min tilgang til dem, så jeg ikke når at blive træt af dem. Ja de smager godt, men hvis det bare bliver asparges, på asparges, på asparges, bliver det jo for forudsigeligt.

Jeg ville ikke overdøve aspargessmagen og samtidig også gerne have noget tekstur ind. Det var her jeg kom i tanke om, hvor undervurderet rugbrød er i madlavning. Det giver en fyldig og jordet smag, der dog ikke er overdøvende – det burde gå godt i spænd med asparges … og det gjorde det.

Rugbrødet blev smuldret til fine krummer og ristet sammen med nogle hakkede hasselnødder, så det med lidt god vilje lignede jord. Det gav et godt knas og et modspil til aspargeserne, uden på nogen måde at tage opmærksomheden fra dem. En sidegevinst ved rugbrødet er, at det faktisk mættede en del. Så man behøver ikke  diske op med alt mulig fyld for at blive mæt.

Nu var det hele stillet an med danske asparges, rugbrød og hasselnødder, så for at fuldende den nordiske stil, blev det også til en svinekotelet. Det kunne også have været kylling, da det, ligesom svinekød, ikke smager så kraftigt og derfor ikke overdøver aspargeserne. Man kunne nok også sagtens lave fisk i stedet for kød, så længe det ikke er for kraftigt i smagen.

Det var tænkt som en forårsret, men endte med at ligne en efterårsret – smagen var dog lige i øjet 🙂

Ingredienser (2 personer):
2 koteletter
500 g hvide asparges
1 skive rugbrød
25 g hasselnødder
Saften fra 1/4 citron
1/2 håndfund frisk timian
Olie, smør, salt og peber

Tilberedning:
Bland timianen med lidt olie, salt og peber og smør koteletterne ind i det og lad det trække et par timer.

Smulder rugbrødet fint og hak hasselnødderne fint. Rist det til rugbrødet bliver sprødt (men ikke hårdt hele vejen i gennem).

Knæk det nederste del af aspargserne og skræl dem.
Kog dem til de er møre uden at være slatne.

Steg koteletterne i olie, et par minutter på hver side og lad dem hvile på en tallerken mens saucen laves.

Kom citronsaften i panden hvor koteletterne blev stegt, så det opløser resterne. Tag det af varmen og pisk en klat smør i.

Anret, server og nyd.

Iskaffe på den meget hurtige måde

Med mindre man er meget nørdet, siddende i en kælder med hovedet 5 cm fra en computerskærm, har man lagt mærke til at sommeren har kastet sig over os (og personligt synes jeg sgu også det var på tide).

Der er meget mad der bare ER sommer. En del af det skal nok komme på bloggen, men ikke alt, for jeg vil også ud og nyde sommeren selv 🙂

For mig er en af de mere markante skillelinier, mellem sommer og de andre årstider, kaffen. Når temperaturen når over 25 grader, er det ok at drikke iskaffe, så i går røg jeg på årets første hjemmelavede af slagsen.

Her er det så, at man skal huske selv at nyde sommeren og ikke kun stå inde i køkkenet, så derfor er det godt at kunne lave en hurtig iskaffe.
Smager den godt? – Ja det gør den.
Smager den lige så godt som “rigtig” iskaffe? – Nej.
Hvorfor så lave den? – Fordi man ikke altid skal lave det sublime – man skal også bare hygge sig en gang i mellem.

Ja jeg bruger instant kaffe, og nej det smager ikke lige så godt som friskbrygget. Der er også forskel på instant kaffe og køber man en ordentlig en, bliver resultatet også hæderligt (OK – jeg skal nok stoppe med pris/kvalitet/smag prædiken for denne gang).

I varm kaffe bruger jeg ikke sukker, men kold kaffe er mere bittert, så i iskaffe skal der altså lige en smule sukker i. Instant kaffe er som regel også en smule mere bittert, så ingen hurtig iskaffe uden sukker.

Det var smagen, men for denne version er det vigtigste jo tiden det tager at lave den. Så hvor lang tid tager det? Ok, jeg har ikke taget tid, men bedste bud er 25 sekunder – og med så kort tid i køkkenet, har man masser af tid til at nyde sommeren og tilmed med hjemmelavet iskaffe.

Ingredienser (1 glas):
2/3 glas mælk
1 1/2 tsk instant kaffe
1 tsk sukker
1/2 tsk vaniliesukker
2 isterninger

Tilberedning:
Kom alle ingredienser i en blender og giv det 5-10 sekunder

Server og nyd

Chorizo med portvin – Tapas når det er lettest

Det er sjældent at dovenskab giver gode resultater i et køkken, men forstår man enkelthed kan man stadig slippe med kort tid i køkkenet – dog skal man ikke dovne den korte tid man er i køkkenet 😉

Der var lidt rester chorizo i køleskabet, fra min mor havde været på besøg. Så selvom jeg ikke lige var i stødet til det store madlavning, kunne jeg alligevel få mig en lækker haps til frokost.

Jo enklere ting bliver, desto større indflydelse har råvarerne. Der hvor man selv sparer på tiden, kræver det at andre har gjort en indsats. I dette tilfælde hvor det er stegt chorizopølse, kræver det at man køber sig en god en af slagsen – ellers vil det sjov nok smage bare af knap så god chorizo.

Jeg kunne godt bare have steg chorizoen og spist den, men det er der jeg synes man er doven. Det tager kun 1 min. længere at slutte den af med lidt portvin og hakke lidt persille og rive lidt citronskal. Resultatet overgår langt det ekstra minut i køkkenet, for selvom den primære smag stadig er den krydrede og røgede smag af chorizo, får man lidt sødme fra portvinen, syre fra citronen og frisk-/bitterhed fra persillen. Alt sammen noget der matcher chorizoen rigtig godt.

Om man bruger en stor chorizo, som man skære i tykke skiver eller kan finde nogle små, som dem jeg har brugt her, er underordnet. Det er udelukkende et spørgsmål om udseende (såfremt kvaliteten af pølserne er den samme), da de ikke kan nå at stege tørre, med mindre man virkelig, virkelig giver den gas på panden.

Hvor vidt det er 100% autentisk tapas, når nu jeg bruger portvin, skal jeg ikke være overdommer på. Men nu grænser Portugal jo op til Spanien, så mon ikke der ruller et par tønder over i ny næ 😉

Ingredienser (som tapas til 2 personer):
150-200 g chorizopølse
4-6 spsk portvin.
2/3 tsk revet citronskal
2 spsk bredbladet persille

Tilberedning:
Steg chorizoen på en tør pande ved middel varme til den har fået en god stegeflade og er 1 min. fra at være færdig.
Hæld portvinen ved og lad det koge ind, så det bliver til en sirup.
Hak persillen, riv citronskallen og kom det over chorizoen.

Server og nyd

Blåbær/hytte cheese cake

Sidste ret i min 3 retters hytteost menu til Arla-konkurrencen, endte med at blive en cheese cake. Det var enten denne blåbærversion eller en med citron og lime.

Grunden til jeg valgte blåbærversionen er, at den ikke kræver lige så meget sukker, da blåbærerne har langt mindre syre end citrusfrugterne og man derved får mere af hytteostens smag med. Det er jo en ret der skal sætte fokus på hytteost, så derfor versionen der smager mest af hytteos. At blåbærerne så ser rigtig godt ud er en bonus, men det var ikke den afgørende grund.

Jeg har set et par stykker lave cheese cake med hytteost, hvor de blender hytteosten for at få en ensartet masse. Det kunne man nok også sagtens gøre, men endnu en gang skal hytteosten i fokus, så jeg har den som den er. På den måde får man også en tekstur med lidt mere bid fra hytteostkornene. Jeg synes det matcher den friske smag godt, uden det føles som en “sund” dessert – så håber jeg også dommerene synes det 🙂

Opskriften til konkurrencen skal være til 4 personer, så det er også det jeg har skrevet her. Når jeg har gået og eksperimenteret har det været med forme i portionsstørrelse, men en alm. tærteform vil nok kræve man gange opskriften op, så man laver til 8-10 personer.

Da både hytteost og blåbær varierer i smag er sukkermængden vejledende – smag til undervejs. Alle skal også have kunstnerisk frihed til at lave deres egen kage sødere, men tanken fra min side er at have en frisk dessert frem for en sød dessert.

Ingredienser (4 personer):
3  digistive kiks
25 g smør
150 g hytteost
Skal fra 1/3 citron
2 blade husblas
125 g blåbær
4 spsk flormelis
2/3 dl vand

Tilberedning:
Knus kiksene så de får en krummestørrelse som grov rasp.
Smelt smøret over svag varme.
Bland det smeltede smør og kiksekrummerne og læg det i et jævnt lag i bunden af en springform. (For siderne i springformen med bagepapir, så er det lettere at håndterer den, når den skal ud af formen).
Sæt den på køl mens fyldet laves.

Kom 1 blad husblas i koldt vand i ca. 5 min. (eller længere – det sker der intet ved).
Bland hytteost med 3 spsk flormelis og citronskallen.
Tag husblasen op af vandet og smelt det forsigtigt over svag varme.
Rør det smeltede husblas sammen med hyttesosten og hæld massen over kiksebunden i springformen.
Sæt det på køl mens geleen laves.

Kom 1 blad husblas i koldt vand i ca. 5 min. (eller længere – det sker der intet ved).
Mos 100 g blåbær sammen med 2/3 dl vand og lad det simre i ca. 10-12 minutter sammen med 1 spsk flormelis.
Si de moste blåbær fra og smelt husblassen ved svarg varme i blåbærlagen.
Skyl de resterende 25 g blåbær og kom dem hen over kagen.
Hæld til sidst blåbærlagen henover og lad det hele stå på køl til det skal serveres (regn dog med mindst 1 time så man er sikker på det hele har sat sig).

Server og nyd.

Tarteletter med høns i asparges – Nye asparges og minder om mine bedstemødre

Det rørte mig ikke det mindste – lavede mine tarteletter og skrev overskriften, men i det jeg skulle til at skrive indlægget kneb jeg sgu et par tårer.

Jeg har spist mange tarteletter gennem min barndom. Der hjemme, lavet af min mor, men de klareste minder er de (mange) gange jeg har fået tarteletter hos min mormor og farmor. Det er både som helt lille, som teenager og som voksen. Der var altid rigeligt, de smagte altid godt og blev altid spist op 🙂 Det er ren nostalgi og giver fantastiske minder om mine bedstemødre.

Det vilde er at jeg aldrig selv har lavet tarteletter – nej ALDRIG!?!?

Jeg tror det bunder i at jeg har set det som lidt gammeldags, og rent teknisk er der heller ikke det store i det. Man kunne bage sine egne bunde, men stadigvæk ikke det store.

Så var det at jeg skulle lave mad til et par af mine rigtig gode venner. De er atleter ligesom jeg selv, men selv med mine 190 cm og 87 kg er jeg den lille i dette selvskab. Der er altså tale om nogle gutter, som kan tage fra og mere præcist end “Drengerøv” bliver det ikke. En burger kunne det sagtens have været, men i denne uge, var det ugen hvor Din Baghave fik danske asparges fra Søren Wiuff, så jeg valgte at gå retro og lave tarteletter med høns i asparges.

Og retro er det helt rigtige ord. Der er intet gammeldags over tarteletter. Det smager sindsygt godt, og jeg er jo langt fra den eneste der har barndomsminder med tarteletter. Laver man så fyldet ordenligt, går det fra at være kitsch til at være en hyldest. I denne version en hyldest til både de daske asparges og til mine bedstemødre.

Udover alle minderne er det smukke i denne ret enkeltheden. Det hedder høns i asparges. Ingredienserne er høns og asparges og det smager af høns og asparges. Tricket er at bruge det hele i råvarerne, så den opbagte sovs laves på fonden fra henholdsvis kyllingen/hønen og skrællerne fra aspargeserne. Når man hiver så meget smag ud af råvarerne, smager det igennem, selvom både kylling og asparges er lette smage. Og i modsætning til glas-/dåseasparges har de friske asparges bid, så man rent faktisk kan mærke det er en grøntsag, når man spiser dem.

Nye asparges fra Søren Wiuff

Nej jeg lavede ikke bundene selv, selvom det nok ville trække smage og teksturen endnu et stykke op. Det var et spørgsmål om at have tid til det, og det havde jeg ikke. Til gengæld sørgede de færdiglavede bunde for at give det tarteletterne det rigtige autentiske look 🙂

Ingredienserne er til 30 stk. … og det var hvad der blev spist af os tre gutter. Jeg vil gætte på det vil passe til 4-5 personer under almindelige omstændigheder 😉

Ingredienser (30 stk):
1 kylling
850 g hvide asparges
125 g smør
6 spsk mel med top
30 tarteletter

Tilberedning:
Knæk bunden af aspargeserne. Hvis man tager fat i bunden og ca. på midten og bøjer dem, knækker de der hvor den “træede” del slutter.
Skræl apspargeserne og kog skrællerne sammen med bundene i ca. 3/4 l vand i en halv times tid.
Si skrællerne fra fonden.
Skær aspargeserne i stykker på ca. 4-6 mm bredde og kog dem i aspargesfonden til de begynder at blive lidt bløde, men stadig med bid i. Tog dem op af fonden og skyl dem evt. kort i kold vand så kogningen stoppes.

Skær kyllingen i mindre stykker (lår, vinger og bryst) og steg dem et par minutter. Hæld så ca. 1 1/2 l vand på og lad det koge til kødet er færdigt (ca 16-20 min).
Pil kødet af benene og læg ben og skind tilbage i vandet og kog det ind til ca. 3/4 l og si så ben og skind fra fonden.

Smelt smørret over jævn varme og tilsæt melet når det er smeltet. Rør det godt til det bliver en “dej”. Tilsæt først aspargesfonden (rør konstant så det ikke klumper). Tilsæt så kyllingefond lidt ad gangen, til sovsen har den rigtige konsistens (ca. som yoghurt). Er der ikke nok fond til at gøre sovsen tynd nok, tilsættes lidt mælk.
Sovsen smages til med salt, lidt eddike og godt med peber.

Varm tarteletbundene i oven i et par minutter.

Bland kyllinge- og aspargesstykkerne i sovsen og lad det hele varme op i et minut inden det fyldes i bundene.

Server og nyd

Ravioli med fyld af hytteost, panchetta og basilikum

Tiden for indlevering af opskrifter til Hytteost -konkurrencen nærmer sig, og selvom jeg ikke har fået eksperimenteret så meget, som jeg havde lystt, er jeg rimelig tilfreds med hvad jeg har lavet. Faktisk får jeg aldrig eksperimenteret så meget, som jeg har lyst til, hvilket jo nok siger mere om min personlighed end om kvaliteten af retterne 😉

Den hovedret jeg er endt på, er raviolier fyldt med hytteost. Som tidligere nævnt er en af hytteostens kvaliteter, at den kan bære en masse smag fra f.eks krydderurter. Derfor kom der også krydderurter i fyldet. Valget blev basilikum, men man kunne have valgt meget andet. Nu er det jo en Arla konkurrence, så jeg tænkte at smagen skulle tækkes det brede publikum. Basilikum er velkendt og så smager det pisse godt, så det var det oplagte valg for mig. Set i bakspejlet vil man kunne sige jeg lefler for publikum ved også at putte panchetta i. Det var dog ikke med leflen for øje jeg kom det i, men fordi jeg ville have noget knas og tekstur. En del ravioli har nemlig fyld med mousse-konsistens, så det sprøde giver en god variation i forhold til de fleste andre raviolier.

Udover sprødhed giver panchettaen også det salt som retten behøver. Jeg ville ikke kun nøjes med salt, så jeg lavede en hvidvinssauce, som gav det syrlige element og løftede helheden.

Det hele spiller rigtig godt sammen. Få ingredienser, der hver især har en funktion og udfylder den til fulde. Den friske basilikum, hvidvinssaucen og letheden i retten, gør dette til et rigtig dejlig sommermåltid. Om det så er det bedste i Arlas øjne må tiden jo vise. Jeg synes i hvert fald det er en ret som får fremhævet hytteostens kvaliteter.

Ingredienser (2 personer):
– Pasta –
1 æg
70 g mel
30 g durummel

– Fyld –
4 spsk hytteost
4 skiver panchetta (eller bacon)
1 stor håndfuld frisk basilikum

– Sauce –
1/2 flaske hvidvin
25 g smør

Salt, sukker og parmesanost til at komme på toppen.

Tilberedning:
Ælt pastadejen sammen (se her hvordan) og lad den hvile en times tid inden den rulles ud.

Skær panchettaen i mindre stykker og steg dem sprøde. Læg dem på fedtsugende papir indtil de skal bruges.

Hak basilikummen fint og bland den med hytteosten.

Saml raviolierne (se her hvordan). Panchetta i bunden og hytteosten ovenpå.

Kog hvidvinen ind til ca. 3/4 dl. Smag den til med sukker og lidt salt. Den skal være syrlig, men ikke sur. Tag den af varmen og pisk smørret i.

Kog raviolierne 60-90 sekunder (til de flyder oven på). Hæld vandet fra og vend dem forsigtigt i saucen.

Anret med lidt parmesanost, server og nyd

Laks, tomat og spinat – enkelt, men alligevel ikke

Nu er det jo ikke fordi der aldrig er nogen der har kombineret laks, tomat og spinat før – det er en kombination der virker. Det var heller ikke meningen det skulle være andet end bare et måltid, men som det med jævne mellemrum sker, så kunne jeg ikke begrænse mig da jeg først kom igang.

Et fint stykke laks fra fiskehandleren, som jeg skulle finde noget let til, da jeg ikke var vildt sulten (det ligner altså ikke mig, men jeg må har haft en dårlig dag ;-)). Spinat med lidt bitterhed og tomat med lidt syre ville gå godt op i mod den fede laks. Grønthandleren havde blandede cherrytomater, så når nu det kom til at se så flot ud, besluttede jeg mig for at lave en sauce der kunne matche udseendet

Min kæreste kan desværre ikke lide fisk, så det er sjældent jeg laver fisk og endnu mere sjældent (som i aldrig) jeg laver fiske fond. Heldigvis havde jeg læst Erlands (Fjordrejen) indlæg om fiskefond, så der var ingen problemer der. Kun simre i 20 min. så den ikke trak bitterstoffer og med lidt salt, citronsaft og smør blev det en rigtig god saucen.

Det jeg var mest tilfreds med var dog ingen af komponenterne individuelt, men helheden i retten. Alle komponenter var lette i smagen og ingen af dem overdøvede hinanden. Netop retter hvor alt er let i smagen er noget jeg virkelig har værdsat når jeg har spist ude, for det er noget jeg selv synes er rigtig svært. Nu havde jeg kun 4 elementer, men bare lidt salt ved tomaterne ville have kunne forstærke deres smag nok til de ville overdøve resten, så jeg var stolt over at have lykkes med at kombinere lette smage. De lette smage gør det også til en god forret, da det ikke mætter på samme måde som kraftige smage gør.

3 ingredienser lyder måske enkelt, men smagen er på ingen måde enkel hvis man tilbereder det rigtigt 🙂

Ingredienser (forret 2 personer):
150 g laks (med skind)
8-10 cherrytomater
150 g babyspinat
ca. 1 spsk citronsaft
ca. 1 spsk smør

Tilberedning:
Skær skindet af laksen og trim hvert stykke så det er lige tykt over det hele, så det tilberedes ens.

Kog en fond af 1 dl vand, lakseskindet og det der er trimmet af laksestykkerne.
Det skal simre i 20 min. hvorefter det hældes gennem en si og bagefter et kaffe filter, så fonden er helt “ren”
Kog fonden ind så der kun er ca. 1 spsk tilbage og smag til med citronsaft og lidt salt.
Lige inden servering røres der lidt smør i (ca. 1 spsk.)

Tomaterne steges ved svar til jævn varme i ca. 4-5 min. De skal steges, men ikke blive bløde og falde sammen.

Laksen drysses med lidt salt og steges i halvt olie og halvt smør ved jævn varme.
Når laksen er færdig tages den af og spinaten vendes i samme pande. Det skal kun have ca. 30 sek. så det lige akkurat bliver blødt uden at smide vandet.

Server og nyd.