Bloggen flytter og får et facelift

For godt et år siden skrev jeg første indlæg på bloggen.

Det var primært for at have et sted hvor jeg kunne gemme mine opskrifter, så jeg kunne huske hvad jeg havde lavet og nå at få griflet de små fif ned jeg opdagede undervejs i mine eksperimenter.

Det var da også fordi jeg var nysgerrig på om andre ville synes om det jeg lavede, for mine venner synes jeg laver god mad, men ville folk jeg ikke kender også synes om det?

Der er sket en del siden første indlæg.

Jeg har fundet ud af der er andre, som kan lide hvad jeg går og laver i køkkenet. En masse kommentarer, fra folk der følger bloggen via bloglovin, via e-mail nyhedsbrev og folk der er Facebook fans. Alt sammen noget der gør mig rigtig, rigtig glad. Bliv endelig ved! Hver gang der dukker en ny kommentar, bloglovin / e-mail abonnent eller facebook fan op får jeg et smil på læben 🙂

Fokus har ændret sig med tiden. Jeg laver ikke længere kun mad for min egen skyld. Jeg laver nu også mad for at kunne dele min passion for maden med alle jer der læser med.

Nu har jeg så valgt at give bloggen sit egen hjem på www.lofoloco.dk og et nyt udseende – så håber jeg I kan lide det.

Glæder mig til at “se” jer på det nye LOFOLOCO

Pasta – Basta!

Det er lang tid siden jeg har skrevet om pastaretter. Det er ikke fordi jeg har droppet pasta, men fordi jeg et stykke tid har haft lyst til at skrive noget mere generelt om pasta, som jeg kan bruge som reference hver gang jeg skriver om det.

Nu har jeg så endelig fået skrevet min lille “pastahåndbog” med grundopskrift og hvordan man laver pasta selv. Der er også et par fif og tricks, som jeg har suget til mig fra TV kokke og egne bitre erfaringer.

Pasta er noget jeg selv i lang tid har opfattet som noget meget italiensk. Der er heller ingen tvivl om at udbredelsen i hele den vestlige verden kommer fra italien, men nudler og dumplings, er jo samme fremgangsmåde – det er bare asiatisk. Ser man på ingredienserne er det jo bare mel og æg eller mel og vand. Det er der jo ikke rigtig nogen kultur eller køkken, som kan kræve ophavsret på og jeg synes derfor det er på tide for mig at tænke pasta mere neutralt i forhold til geografi og dermed hvilke smagskombinationer man kan/bør bruge når man laver pasta.

Mere specifikt har jeg eksperimenteret med en ravioli med hytteost fyld, som muligvis ender på menuen i hytteostkonkurrencen … den kommer på bloggen senere – nu skulle jeg jo lige have “pastahåndbogen” på først 🙂

Virk hjerne, virk! … og så hytteost ???

Hvorfor hedder det egentlig hytteost og hvorfor kan jeg ikke lade være med at tænke på det? … er heldigvis ikke begyndt at drømme om det endnu og det sker forhåbentlig heller ikke.

Hytteost hedder hytteost fordi man lavede det på små gårde. At en lille gård er blevet til en hytte synes jeg godt man kan leve med. Måske man har være så tilpas fremsynet den gang i 1800-tallet, ovre på prærien i USA, at man ikke ville løbe ind at “lille gård ost” kunne forveksles med “lillebror ost” og så er der en der har sagt “vi siger sgu hytte i stedt for” … Nå hvor om alting er, så er hytteost ikke norsk, som jeg ellers har gået og troet, men fulgte med de mellemeuropæiske emigranter til USA i 1800-tallet.

Og hvorfor kan jeg ikke lade være med at tænke på det? Er jeg faldet ind i en tidslomme og befinder mig i et ugebladsunivers i 80’erne? Nej … Arla har bare lavet en konkurrence for at få mere fokus på hytteost. Lige her skal jeg så træde en lille smule varsomt, for min mor er Arla-modstander. Det er ifølge hende selv “fordi Arla, vist nok engang har lavet noget, som måske er noget hun ikke er sikker på hun ville bryde sig om” (?!?) – det skal her siges at min mor også er forvisset om at man bliver slået ihjel af narko-ganstere hvis man tager på ferie i Brasilien og som ikke selv har lyst til at tage på ferie i Peru fordi “de har sjove hatte på”. Ja – jeg elsker min mor, men det er ikke altid jeg kan se logikken i hendes holdninger. Jeg har intet problem med Arla, så jeg har tænkt mig at deltage i konkurrencen.

Konkurrencen er relativ enkel – en 3-retters menu med hytteost i hver ret.

Det er dog her mit hovede begynder at køre rundt. Hytteost har nemlig et lidt blakket ry. En hurtig rundspørge hos mine fantasi-venner siger at langt de fleste tænker på 80’erne, slankekure og helseguruer når man siger “hytteost”. Jeg vil gerne lave noget der netop ikke leder tankerne derhen og det er her det begynder at blive udfordrene. Hytteost smager nemlig ikke af særlig meget, så det er godt som “fyld” i forskellige ting, men hvis man skal promovere en råvare, skal det ikke være ved at bruge den som en form for erstatning, da det så i mine øjne (eller næse) går hen og lugter af slankemad. Min hjerne arbejder derfor på højtryk for at finde på retter der ikke bare sætter hytteost forrest, men gør det på en måde så man ikke rigtig kan erstatte hytteosten med noget andet og derved får fremhævet de unikke egenskaber og smagsnuancer hytteosten har.

Der er allerede nogle koncepter i gang, så det bliver sjovt at få arbejdet videre med dem – der kommer med garanti også nogle indlæg indeholdende hytteost i den kommende tid 🙂

Kartoffelmos – en kærlidghedshistorie

Der er noget helt specielt ved kartoffelmos. Det er jo egentlig så ufattelig simpelt med 2 ingredienser, men kan alligevel gå så frygtelig galt.

Det er den kartoffel, som i sig selv ikke er proppet med smag og for mange er en traditionel og billig råvare til at blive mæt af, man trækker op på et helt andet niveau ved at tilsætte to ekstra ingredienser, som bude være et krav at have i et hvert køkken – det er knowhow og kærlighed.

Kartoffelmos har en fantastisk kosistens, der er luftig og kan suge en masse sauce til sig. Smagen er ikke overdøvende, så det kan bruges som tilbehør til alt lige fra delikate smage i fisk, over kylling og svinekød til kraftfuldt rødt kød.  Ja det er ikke helt løgn at sige jeg er lidt småforelsket i kartoffelmos.

Nu har jeg endelig fået lavet et indlæg under teknikker, med fremgangsmåden til at lave kartoffelmos, så nu har I i al fald know how, når det kommer til kartoffelmos – hvis ikke I allerede har kærligheden, skal I nok få den, når I smager kartoffelmos lavet på denne måde 🙂

Halloween special – gys fra køkkenet

Jeg laver meget mad og har da en vis rutine i både smagskombinationer og teknikker. Men når man så også eksperimenterer, er der jo nogen gange man skubber grænsen længere end man har talent og står så med nogle misfostre af madretter – disse kommer jo normalt ikke på bloggen, men i anledning af Halloween kommer der et på gys fra eksperimenterne i køkkenet.

Dr. Kartoffelsalat og Mr. Tærte

Det var en ellers dejlig dansk sommeraften – lige vejr til en klassisk dansk kold kartoffelsalat.
Men i det skjulte lurede lysten til at lave en tærte, og den uskyldige tanke, om man mon ikke kunne lave en tærte med fyld som kartoffelsalat, poppede op.
Jeg spiste to stykker … ja det var kun fordi jeg var sulten. Min kæreste kæmpede sig igennem næsten et halvt stykke, og til dato er det stadig kun denne ene gang, hun har sagt hun ikke kunne lide min mad.
Der er en grund til kartoffelsalaten serveres kold. At røre nogle æg i sennep & cremefraiche dressingen så det bliver en æggestand og smide det i en tærtebund er bare ikke noget der kan anbefales.

Frankenfries
Der var en dag, jeg var alene hjemme og skulle hygge mig med en masse eksperimenter i køkkenet. Jeg havde i noget tid gået og tænkt på alternative måder at smagsætte pomfritter på.
Den første var at ryge dem. En let-røget pomfrit tiltalte mig, så i stedet for at blanchere pomfritterne først blev de varmrøget.

De så ret flotte ud og duftede bestemt af røg. Hvad jeg dog ikke lige havde fået tænkt ind i ligningen, er hvad der sker, når man frituresteger røg eller sod, som det jo egentlig er.

Hvis der er en smag der hedder overbrændt, er det stadig ikke helt dækkende for hvordan de smagte – nu har jeg aldrig prøvet at smage en brugt piberenser, men kunne forestille mig det er noget der hen ad.

Den anden version var at blanchere pomfritterne i rødvin. Jeg bruger med jævne mellemrum rødvin i maden, så det kunne jo give noget spil i smagen. De så da også flotte ud efter at have været i rødvinen.

Farven var dog knap så flot, efter at have været i frituren. Smagen havde heller ikke noget spil, men til gengæld en aldeles forfærdelig syrlighed – næsten en kemisk smag, som kun onde mennesker ønsker at genskabe.

Dette var et par af gysene fra mit køkken.

Ha’ en (u)hyggelig halloween.

Redesign af Kåldolmer – Gourmet style

Jeg har faktisk aldrig prøvet at lave kåldolmer, men det forhindrede mig ikke i at lave mit eget redesign :-).

2 vigtige ting angående denne opskrift er, at det smager fantastisk, men det tager noget tid at lave.

Ingredienser (2 personer):

– Fyld –
1 1/2 kg oksehaler
1 stor gulerod
2 løg
2 fed hvidløg
1 glas rødvin
1 stor dusk timian
vand til det dækker

– Indpakning –
4 blade savoykål

– Tilbehør –
2-3 store gulerødder

Tilberedning:
Snit løg, hvidløg og guleroden og brun det i en gryde sammen med oksehalerne.
Når det er brunet hældes rødvin ved og vand oven i til det hele er dækket.
Læg timian ved og lad det så simre en 4 timers tid til oksehalerne er møre, men tjek med jævne mellemrum og hæld mere vand ved hvis de er ved at koge tørre.

Tag oksehalerne op og pil kødet af dem (Lad dem køle ned først for det er et pillearbejde og man bliver nød til at bruge fingrene).
Sigt grøntsagerne fra fonden i gryden.
Fisk så meget af fedtet fra toppen af fonden, hæld det sammen med lidt fond over det pillede kød og lun det i en gryde og smag det til med salt, peber og lidt eddike.
Reducer rest af fonden, så den bliver til en dejlig tyk sovs og smag den til med salt, peber og eddike.

Blancher (kog i ca. 1 min) savoykålen
Læg så en portion kød i hvert kålblad og fold dem til pakker
Hold dem evt. varme i ovnen, hvis de ikke serveres straks.
       

Tilbehør:
Skær gulerødder i tynde skiver på langs (brug en kartoffelskræller eller mandolinjern)
Kog dem i 3-4 minutter så de beholder lidt sprødhed

Anret pakkerne oven på gulerødderne og hæld sovsen over.

Server og nyd.