Category Archives: Grill

Vietnamesisk BBQ kylling og mangosalat

Vietnam er det nye Thailand når det gælder mad.

LêLê ekspandere i København og Anh Lê havde for nylig programserien “Spis Vietnam” på DR2.

De friske forårsruller, der er  noget af det mest ikoniske i det vietnamesiske køkken vinder også ind hos en del bloggere bl.a. FoodMAD, Klidmoster, Valdemarsro, Hanne K – og jeg har heller ikke selv holdt mig tilbage på den front.

Efter 3 uger i Vietnam har jeg kunne konstatere to ting.
1. Der er en god grund til vietnamesisk mad er populært, for det smager sgu godt.
2. Der er MEGET mere i det vietnamesiske køkken end friske forårsruller.

Solen rykker gevaldigt i disse dage, og selvom det ikke helt er grilvejr (i hvert fald ikke for min og min kuldskærhed), skal der noget sommerligt på bordet. Let men masser af smag … så skal det sgu være vietnamesisk BBQ og mangosalat. Indtil for nylig tænkte jeg BBQ som de amerikanske sydstater, men der findes andre versioner, og den vietnamesiske er lettere og mere syrlig, da marinaderne er baseret på rødder (ingefær, galanga og gurkemeje) og citrongræs. Med et smil på læben, men alvor i øjnene fik jeg på madkurset i Vietnam at vide “no vietnamese BBQ without lemongrass” (ingen  vietnamesisk gril unden citrongras). Citrongræs er noget man heldigvis kan få i de fleste supermarkeder her hjemme, så ingen problemer der. At jeg så måtte leve med stødt ingefær fordi jeg glemte at købe frisk, gik an – dog ved jeg det ville have smagt endnu bedre med frisk ingefær – har man frisk ingefær bruger man det og ikke stødt 🙂

Salaten er også fra vietnam. Jeg har lavet mangosalat før, men denne er ikke så sød, da der kommer rå rødløg i også. Man får ikke den skarpe, let brændende smag, som hvis man bare spiser rå løg, da det balanceres af sødmen fra mangoen.

Dressingen til salaten blev et sats, hvor jeg virkelig tvilede lige indtil jeg tog den første bid. Jeg kunne nemlig ikke huske hvordan den skulle laves og af uforklarlige årsager gik jeg ikke ind og kiggede i opskriften jeg havde fået. Måske det var stædighed, måske det var eventyrlyst? Nå det er også lige meget – det endte jo godt 🙂 Sagen er nemlig at fiskesauce er en noget unik smag. Personligt synes jeg at ren fiskesauce ikke er synderligt behageligt, men det giver en super fylde og ligesom med løget, bliver fiskesaucen også balanceret af mangoens sødme. Hvis man smager på dressingen, der bare er fiskesauce og citron, inden man man hælder den over salaten, skal man ikke blive bange, selvom den smager lidt … ??? … Anderledes. Bare rolig, det bliver godt til sidst 🙂

Ingredienser (2 personer):
2 kyllingebryster

– Marinade –
6 spsk fiskesauce
1 spsk sukker
1 1/2 “strå” citrongræs
1 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 tsk stødt ingefær (frisk hvis man har)
1 tsk koriander frø
1/2 chili
5-7 dråber sesamolie

– Salat –
1 mango
1 rødløg
1/2 chili
2 spsk sesamfrø

– Dressing –
2 spsk fiskesauce
2 spsk citronsaft
1 tsk raps olie

Tilberedning:

– Marinade –
Skær citrongræsset og cilien i fine strimler.
Hak skalotteløg og hvidløg.
Kom alle ingredienser i en morder og giv det en god omgang.

– Kylling –
Skær kyllingebrysterne i mindre stykker, ælt dem godt i marinaden og lad dem ligge og trække 1/2 – 1 time.
Sæt dem på spid og gril dem eller steg dem på en tør pande ved middel varme (for høj varme får citrongræsset til at ryge gevaldigt).

– Dressing –
Rør fiskesauce, citronsaft og olie sammen.

– Salat –
Skræl mangoen og skær den i strimler.
Skær rødløget og chilien i tynde strimler.
Rist sesamfrøene på en tør pande.
Bland det hele sammen med dressingen

Grillet kotelet med coleslaw – lækker mad mod madspild :-)

I lørdags satte Tema Lørdag på DR2 fokus på madspild.

Jeg er hverken den værste eller bedste, når det gælder om at mindske mad spild. Jeg vil heller ikke begynde en længere prædiken, men blot prøve selv at blive bedre til ikke at smide mad ud.

Et konkret tiltag er at kigge i køleskabet om morgenen, inden aftensmaden bliver planlagt (ofte får jeg ideer i løbet af dagen eller når jeg er nede og handle). På den måde undgår jeg at købe noget jeg allerede har (men har glemt jeg har), og jeg kan få brugt noget der ligger i køleskabet og ellers ville være blevet for gammelt.

Og hvad var der så i køleskabet?
Gulerødder, hvidkål og pasteuriserede æggeblommer – første tanke der poppede op var coleslaw, så det var da det jeg lavede til aftensmad. Nu er coleslaw, for mig, noget der hænger sammen med gril, så derfor blev grilpanden fundet frem. På trods af det var mørkt, koldt og november udenfor blev det til en dejlig gill-tallerken, som lige så godt kunne have været nydt i en park i juli måned.

Ingredienser (2 personer):
2 svinekoteletter
2 gulerødder
1/2 hvidkålshovede (et 1/4 hvis det er stort)
– mayonnaise –
1 æggeblomme (pasteuriseret)
1 tsk sennep
1 dl solsikkeolie
salt, peber, eddike, olivenolie og citronsaft

Tilberedning:

– mayonnaise –
Rør sennep og æggeblomme sammen.
Tilsæt olien lidt ad gangen under konstant omrøring – i starten kun et par dråber ad gangen så det ikke skiller.
Smag til med salt, peber, eddike, olivenolie og citronsaft.

Snit hvidkål og gulerødder fint og bland det i mayonaisen

Gril koteletterne på en grilpande (eller steg dem på alm. pande).

Server og nyd

Chelsea – Verdens bedste burger

Min blog – mine regler! Og dette er bare verdens bedste burger 🙂

Det er efterhånden nogle år siden jeg var i Californien, men der var der flere steder der havde en burger der hed “Chelsea” med avokado, rødløg og gorgonzola. Om det kun er i Californien man kalder der for en Chelsea ved jeg ikke, men jeg tog kombinationen med mig hjem og laver den med jævne mellemrum for det er bare verdens bedste burger.

Den lille ekstra bonus er at det højst tager 15 min at lave den … Verden bedste på under 15 min – det bliver bare ikke bedre 🙂

Ingredienser (2 stk.)
300 g hakket oksekød
2 boller (jeg bruger grovboller, men det er en smags sag)
1 rødløg
1 avokado
100g gorgonzola

Tilberedning:
Skær løget i ringe og avokadoen i skiver
Skær boller over og rist på begge sider.
Steg bøfferne – gerne på en grilpande
“Byg” burgerne

      

Server og nyd

Rabarber crumble til gril-picnic

Med masser af friske rabarber på hylderne og første invitation til at grille i fælledparken prøvede jeg at lave en rabarber crumble i en grill-version

Ingredienser (4 pers):
300 g rabarber
50 g sukker (Hvis man er til søde desserter skal man nok op på en 80-100g)
Crumble (opskrift “lånt” fra Hanne Ks Verden)
40 g mel
40 g havregryn
80 g smør
65 g sukker
1/4 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Forberedning :
Vask rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 cm
Vend dem i sukkeret og fordel dem i små staniol “pakker”

Crumble
Bland alle ingredienserne og rør dem til en sammenhængende masse.
Fordel massen på en bageplade og bag ved 200 grader i 5-10 minutter til det er gyldent (det er ikke sprødt før det er koldt).
Lad det køle og bræk/skær det i stykker på ca. 1×1 cm.

Pak det i en bøtte el. staniol

Tilberedning:

Sæt pakkerne med rabarberne på grillen i ca. 15 min og drys “crumble” over.

Server og nyd.